MASSIVE TRÆGULVE

Vi er specialister i massive trægulve

Vi producerer selv massive trægulve i flere forskellige træsorter og importerer også specialgulve og parketstav, bl.a. såkaldte stabilplank gulve som er velegnede til montering på gulvvarme.

1

Stort udvalg

2

Bæredygtigt træ

3

20+ års erfaring

4

Personlig rådgivning

Vores massive trægulve

WoodyWood har mere end 50 års ekspertise indenfor international handel med træ, men de miljømæssige krav til bæredygtighed begrænser i dag udvalget af hårdttræssorter, vi kan importere og anvende til produktion af gulve, terrassebrædder, plader, møbler mm.

Vi tilbyder stort udvalg af dine nye massive trægulve

Vores massive trægulve er en tidsløs og elegant tilføjelse til ethvert hjem. De er lavet af naturligt træ, hvilket betyder, at hver gulvplade er unik og giver en varme og karakter, som er svær at kopiere. En af fordelene ved vores massive trægulve er, at de er utrolig slidstærke og kan holde i årtier med korrekt vedligeholdelse.

Når du skal vælge dit næste massive trægulv, er det vigtigt at overveje, hvilken træsort du ønsker. Her står vi til rådighed med et bredt udvalg af blandt andet imellem Massiv Eg, Massiv Ask, Pitch Pine, Pommersk Fyr og mange flere. Hver af vores træsorter har sin egene specielle karakteristik, såsom farve og åremønster, netop så du kan udvælge præcis den træsort, der passer til stilen i dit hjem.

Alt i alt er massive trægulve et godt valg for dem, der leder efter en holdbar og smuk gulvmulighed. Med den rigtige vedligeholdelse, kan du sikre dig at dit trægulv holder i årtier, og tilføje værdi til ethvert hjem. Vi leverer vores massive trægulve i forskellige dimensioner og selvfølgelig til forskellige priser, du kan se vores prisliste her.

Behandling af massive trægulve

Trægulve kræver regelmæssig rengøring og vedligeholdelse for at holde sig smukke og holdbare. Brug en blød børste eller støvsuger til at fjerne støv og skidt, og brug et mildt rengøringsmiddel til at fjerne pletter. Brug også en god træbeskyttelse for at beskytte gulvet mod ridser og skader. Alle vores massive trægulve skal slibes efter lægning. Derefter kan man oliere i den nuance man ønsker, det er forskelligt hvilken nuance man ønsker til det enkelte gulv, men den hyppigste olie er hvis eller natur.

Udover vores massive trægulve leverer vi også træbordplader til enhver smag samt terrasser der kan give din have et helt nyt look.

Massive trægulve fra Woodywood

Ofte stillede spørgsmål

Et hårdttræsgulv er kendt for at være meget slidstærkt, hvilket gør det ideelt til rum med høj trafik. Hårdtræsgulve i Skandinavien er især af træsorterne eg og ask. Hvis der er ekstrem hård belastning på gulvet, eller hvis man foretrækker et mahognilignende gulv, så er merbau det bedste valg. Merbau bruges meget på gangarealer i offentlige bygninger, lufthavne og stormagasiner, og træsorten er en af de mest stabile hårdttræssorter i Verden. Så når du vælger gulv, skal det passe til rummiljøet og anvendelsen, og derfor står hårdttræsgulve ofte øverst på ønskelisten.

Dette betyder ikke, at gulve af blødttræ er dårlige. Slet ikke. Størsteparten af gamle lejligheder i København har massive fyrretræsgulve, populært kaldet Københavnergulve. Nogle har ligget der i op til 100 år, og de har tålt at blive afslebet mange gange. Et velholdt københavnergulv er stilrent; og hvis man ikke kan lide knaster, så er der andre valgmuligheder, også indenfor blødttræ.

Laminatgulve er ikke lavet af træ. Laminat, også kaldet højtrykslaminat, er et materiale lavet af mange lag papir (ca. 60-70 %) og harpiks, som sammenpresses under høj varme.  Lamelgulve er trægulve lavet af flere lag. De bliver ofte kaldt for klikgulve, fordi kan ”klikker” dem sammen.  De er hurtige at lægge, og de lægges normalt ”flydende” eller ”svømmende”, dvs. at de ikke bliver fastgjort til underlaget. Laminatgulve og lamelgulve er færdigbehandlede, når de bliver lagt. Laminatgulve er meget slidstærke, og det kan være svært at se, at de ikke er af ægte træ. Lamelgulve er ægte træ; men det øverste lag, slidlaget, er ofte kun 2 mm tykt, så det er begrænset, hvor ofte et lamelgulv kan slibes. Massive trægulve er det mest slidstærke trægulv, men det skal normalt overfladebehandles efter lægningen. Til gengæld kan man slibe og genbehandle det mange gange, og det er svært at slide det op i en familiegeneration. Massive hårdttræsgulve er naturligt hårde, slidstærke og har en stor betydning for et rums fremtræden. Det højner husets værdi. Det udstråler normalt godt håndværk og høj værdi.

Når du leder efter det mest slidstærke trægulv, er der flere hårde træsorter at overveje. Eg, ask, og merbau er fremragende valg. Disse træsorter er kendt for deres store slidstyrke og modstandsdygtighed over for ridser og trykmærker. Uanset om det er i et travlt hjem eller i erhverv, vil disse hårdttræssorter bevare deres skønhed og integritet i mange år. Så når du ønsker et trægulv, der kan modstå slid og brug, bør en af disse træsorter være dit førstevalg.

Når det drejer sig om at vælge det rette trægulv, er det vigtigt at tage flere faktorer i betragtning. Lakerede trægulve er et praktisk valg, især i områder med høj trafik, da de er nemme at rengøre og kræver minimal vedligeholdelse. Hvis du foretrækker et lyst trægulv, kan du vælge mellem flere lyse hårdttræssorter, såsom ask, ahorn, fyr, lærk eller Douglas. Et olieret trægulv tilfører varme og en naturlig glød til rummet, men det kræver regelmæssig vedligeholdelse for at bevare sin skønhed. Til gengæld kan du pletreparere et oliebehandlet gulv.  Det er vanskeligt ved et lakeret gulv, fordi der opstår glansforskelle mellem det reparerede og ikke-reparerede areal. Alternativt kan et hvidtonet gulv tilføre en moderne æstetik til dit rum. Din beslutning bør tage højde for både dine æstetiske præferencer og de praktiske krav i rummet, da hårdttræsgulve i forskellige variationer giver dig mulighed for at tilpasse dit valg og opnå det ønskede udtryk i dit hjem.

Når du leder efter den optimale træsort til gulvbelægning, er egetræ en af de mest værdsatte valgmuligheder. Dets bemærkelsesværdige styrke og holdbarhed gør det til en ideel løsning til gulve i både private hjem og til erhverv. Arkitektonisk historie i Europa sender egetræ ind på en sikker førsteplads.  Træmoden skifter men egetræ består. Besøg blot de mest berømte slotte i Europa. Med sin karakteristiske farve tilfører egetræ autenticitet og elegance til ethvert rum. Eg er blandt de lyse træsorter, så alt efter hvilket look du går efter, så er eg i den lyse ende, men ikke ligeså lyst som ask eller nogle af nåletræssorterne, f.eks. pitchpine.

Bordplader

Danmarks største sortiment af limtræsplader

Gulve

Specialister i massive trægulve

Terrasser

Vi har flere forskellige træsorter også i lange længder.

Beklædningslister

Beklædningslister fås i mange forskellige træsorter

Douglas planker

Store planker til enhvert formål