GENERELT OM TRÆGULVE
 

Valg af træsort til gulv eller terrasse kræver omtanke.
Hovedkriterierne ved valg af træsort til et bestemt formål er egnethed, udseende og pris.  Er det til inden- eller udendørs brug?  Skal træsorten være slidstærk? Skal den være lys eller mørk? Kan en billigere træsort leve op til samme krav som den dyreste?
Det er klogt at søge rådgivning hos en fagmand. Et forkert valg kan blive dyrt.  
 
Kald det retro eller nostalgi. Den stigende efterspørgsel på massive gulvbrædder er nok snarere hang til kvalitet. At mange gerne vil have brædderne i relativt store bredder skyldes også, at disse er sværere at skaffe og derfor øger bygningens herlighedsværdi. WoodyWood (tidligere Fagadan Hardwoods A/S) har beskæftiget sig med trægulve gennem 25 år og havde tiligere som hovedaktivitet produktion og salg af  hårdttræ til gulvfabrikker over hele verden.  I dag har vi vor egen gulvafdeling, som sælger færdige gulve i Europa. Da markedet for lamelparket (3-lags parket) steg som følge af, at denne type gulvbrædder er hurtigere at lægge og er mere formstabile end de gammeldags gulvbrædder, optog man også førstnævnte produkt i varesortimentet; men hjertebarnet er stadigvæk de massive plankegulve. WoodyWood har et stort en gros lager, hvorfra vi leverer alle vore produkter, herunder også terrassebrædder, til trælast- og tømmerhandlere samt til større gulvlægnings- og byggefirmaer.
 
Hovedtræsorterne er eg, ask, valnød, teak, pommersk fyr, pitchpine, douglas gran, merbau, sibirsk lærk, rød balau, bangkirai  jatoba og ipe, de sidste seks træsorter dog kun til udendørs brug. De fleste træsorter lagerføres i flere bredder. Brede brædder kommer fra store træer, og dem er der færre af idag, fordi træerne fældes yngre og yngre. Derfor er brede brædder normalt dyrere end smalle; men de kan også blive så brede, at der kan opstå problemer i forbindelse med sæsonbestemte fugtighedsændringer. For eksempel kan mellemrummene (revnerne) mellem de enkelte brædder bliver uskønt store i fyringsperioden, da træet i gennemsnit svinder ca. 0,3% i bredden for hver 1% træfugtigheden ændrer sig.
 
Den pommerske fyr, som i gamle dage indgik i bærende konstruktioner i mange gamle bygninger, har en smalringet og særegen struktur, som primært skyldes klimaet og den sandede jord i det tidligere Pommern.  Det er i dag en luksustræsort, og WoodyWood/Fagadan køber udvalgte træer, som er over 100 år gamle, i den udstrækning sådanne kæmper bliver udtaget til hugst. Udbuddet er i sagens natur meget begrænset. Stammerne opskæres til planker i relativt store bredder og udlægges i forskellige kvaliteter.  Alternativerne er pitch pine og douglas gran, og Fagadan fremstiller derfor også mange brede plankegulve i disse træsorter, som ligner pommersk fyr meget; men har større årringsbredde. En Feinschmecker vare er de såkaldte douglas gran ”VG” gulve.  ”VG” står for ”Vertical Grain” (stående årringe), og i Danmark kalder træfolk det for ”helt til halvt spejlskåret” .  Når douglas gran er skåret på denne måde kalder man det også for Oregon pine. De to navne dækker den samme træsort; men Oregon pine har rette årer (straight grain), og da træs tangentiale svind er ca. dobbelt så stort som det radiale svind har spejlsskårne gulvbrædder desuden den fordel, at de i bredden kun svinder/udvider sig halvt så meget som normalt skårne (planskårne) brædder.
 
Et nært samarbejde med flere ledende arkitekthuse har ført til skræddersyede gulve til adskillige projekter.  Et massivt trægulv er en langtidsinvestering, og det har så stor en prægværdi i ethvert byggeri, at mange bygherrer i dag finder det hensigtsmæssigt at ofre lidt mere på gulvene, som er det visitkort, der stikker i øjnene, straks man åbner hoveddøren til et hus, en restaurant eller en lejlighed. Når man besøger ældre bygninger, betages man ofte af det grandiose og ikke mindst af bygningsmaterialernes holdbarhed og udseende.  Der var højt til loftet, og dimensionerne var kraftige, særligt træværkets. Man imponeres ofte især af gulvene, som kan være i andre materialer end træ. Besøger man den italienske arkitekt Andrea Palladios villaer fra 1500 tallet, kan man finde mosaikgulve uden en eneste revne i et 30 m2 stort gulv. I danske institutioner og slotte fra det 18. og 19. århundrede imponeres man af de rustikke trægulve af brede planker, hovedsagligt af pommersk fyr; men også af eg. Disse materialevalg står i kontrast til tressernes parcelhusbyggeri i Danmark, hvor discount lidt for ofte var nøgleordet. Tæpper på beton, plandøre med billig finer og dertil grå plasthåndtag; ja selv nøglerne var af grå plast, og mange andre forkerte steder sparede man på materialerne. Tanken var god nok, at flest muligt skulle være ejer af egen bolig, om end den ikke ville holde i 100 år uden gennemgribende renovering.  En sådan blev der så heldigvis råd til hen ad vejen, takket være den stigende levestandard; og i dag er den private bygherre eller huskøberen normalt ret kritisk i sit materialevalg, ikke mindst hvad angår fliser og gulve, herunder trægulve.
 
Rent logisk bør kvalitet og holdbarhed prioriteres højt på netop gulvet; som er det, der slides mest i ethvert hus; i hvert fald mere end loftet og væggene. Og så er det den største flade, øjnene falder på, når døren åbnes. Men, sandt nok, vi har ikke altid råd til at træffe logiske beslutninger og må gå på kompromis. Hvis æstetikken skal med på råd, står de flestes hu imidlertid til naturmaterialer.  Et laminatgulv er trods alt kun et fotografi af et naturligt gulv, og derfor fravælges det i de fleste danske boliger, selvom det er et meget slidstærkt produkt. Tæpper på beton er heller ikke længere et hyppigt valg, så træ, kork eller sten løber af med sejren.
 
Næsten alle elsker (og tåler) lugten af træ. Man kan blive helt salig, når man står med et stykke ædelt træ imellem hænderne, og træ er generelt stadig et billigt materiale. Sjældne træsorter samt især store dimensioner skal blive meget dyrere, hvis vi vil bevare diversiteten i skovene og undgå for tidlig fældning af træerne. Tænk over, at kiloprisen for en god gulvtræsort er omtrent det halve af kiloprisen for rugbrød, og det tager hundrede år at fremstille gulvet fra træet plantes, og det holder i 200 år. Det samme kan man jo ikke sige om rugbrødet. Især arealet af tropeskovene lider under den stigende befolkningstilvækst og af, at naturskov fældes eller afbrændes til fordel for agerbrug, palmeolieplantager eller andet, som giver et større afkast end skovdrift. Med en omdriftsalder på 60 til 80 år for det meste tropiske løvtræ, skal skovejeren, hvad enten det er staten selv eller en privat ejer, have udsigt til et ordentligt afkast for at investere i skovbrug. Samtidig bør en fornuftig lovgivning i stil med den, som har været gældende i de fleste europæiske lande i de sidste hundrede år, håndhæves i de tropiske lande.
 
Træsorter er som så meget andet underlagt modeskift.  I en årrække var gulve i røde træsorter meget populære, især til kontorer og butikker; så skiftede man til lyse træsorter; men ind imellem disse modeskift er der én træsort, som altid har været i høj estime, nemlig egetræet.  Dette skyldes sandsynligvis denne træsorts fine egenskaber; den arbejder (slår sig) meget lidt og har stor slidstyrke samtidig med, at den har en neutral farve, som ikke dominerer rummet. Det er nok grunden til, at egegulve altid er meget efterspurgte.  De er lette at behandle, og idag ønsker mange at oliere deres gulve. Hvidoliering er en ret populær behandlingsform for tiden; men også lakerede gulve med hvidt pigment i lakken vinder frem.

 

WoodyWood har kontor, showroom og lager, sammen med vores søsterselskab Fagadan Hardwoods.

Ring til os om råd på
Tlf: 45 56 00 10 eller besøg os på Hørmarken 7 i Farum.


Se alle vores trægulve ved at klikke her>>

 

© Copyright 2017 | Hørmarken 7 | 3520 Farum | Tlf: 45560010 | info@danoutlet.dk |  Powered by: Webex ApS  | webuser_187656 i Farum, Sjælland, DK på Houzz

Ring 45 56 00 10