TRÆSORTER

Ask (Fraxinus excelsior) vokser i hele Europa samt i Nordamerika.  Som brugstræ udmærker ask sig især ved sin elasticitet og brudstyrke, hvorfor det i årtier var den foretrukne træsort til værktøjsskafter og sportsrekvisitter. I de senere år er ask tillige blevet en af købernes favoritter, når det gælder valg af træsort til gulv.  Da asketræet for det meste har en ret stor kerne, som farvemæssigt afviger fra det lysere sidetræ, er det blevet reglen snarere end undtagelsen at behandle askegulve med en hvidpigmenteret lak eller olie, som slører forskellen mellem det brune og det hvide træ.  Hvidpigmenteret ask og eg er idag de mest populære trægulvstyper på det danske marked, både som lamelgulve (3-stavs eller planke) og som massive plankegulve.
 

 


Teak (tectona grandis) dyrkes i plantager i mange dele af Verden, fordi træsorten er så værdifuld.  Vi plejer at sige, at det er Verdens dyreste brugstræsort, og den næst dyreste koster det halve. Det er nok en overdrivelse; men teak fra naturskov er meget dyrt, fordi det stort set kun vokser i Myanmar, tidligere Burma.  Træsorten vokser stadig i Thailand; men her er der hugtstforbud på naturskov. Det meste af det teak, som sælges i Danmark er derfor plantageteak, som kommer fra Afrika, Indonesien eller Mellemamerika. Woodywood har gulvplank i ægrte Burma teak, både som lamelplank og massiv.  Massiv plank findes også med sort fuge (marinegulv) til badeværelser. Træsorten er varig (rådner ikke) og er den mest formstabile af de kendte hårdttræsorter.

Billedresultat for teaktræ

Europæisk eg (Qercus Rubur, Qercus Petraea) er udbredt i størstedelen af Europa og i en del af Asien.  Eg er en meget slidstærk træsort, som kan anvendes til mange forskellige formål, bl.a. til gulve, og hertil er træsorten brugt i århundreder, både som parketstaver og som planker. Egetræ er klassisk og har så mange gode egenskaber ( formstabilt, lille tørresvind og temmelig modstandsdygtig overfor råd). Derfor har egetræsgulve vist sig at være mindre påvirkelige af modeskift. Man siger i branchen, at træsorter kommer og går; men eg består.
 

 
Amerikansk eg kaldes ”white oak” (Quercus alba); selv om den normalt er mørkere end europæisk eg. Årsagen til farveangivelsen er, at der i USA også vokser træsorten rødeg (red oak)(Quercus rubra), som ser noget anderledes ud.  Rødeg findes dog også i en vis mængde i Mellemeuropa (med held indført fra USA); men det meste af det rødeg, som anvendes til gulv, kommer fra USA. Vi har gulve af europæisk eg, amerikansk hvideg og amerikansk rødeg. Vi har i øvrigt leveret parketstaver i europæisk rødeg til bl.a. Oslo lufthavn.
 

 
Kirsebær(Prunus serotina) kommer for det meste fra Nordamerika, hvor træsorten er mere udbredt som skovtræ end i Europa.  Den kaldes Black Cherry, og er normalt  en relativt dyr træsort, som var meget moderne i Danmark op mod begyndelsen af forrige årti, især til køkkener.  I øjeblikket topper den ikke hitlisterne; men den skal nok komme tilbage en dag.  Vi fører lager af 3-stavs lamelparket i kirsebær.
 

 
Bøg – (Fagus sylvatica) vort nationale skovtræ.  Bøg er en stærk træsort, som er meget velegnet til møbelfabrikation og drejede emner.  Som stoletræ er den suvewræn, og som gulvtræ var den dominerende i Danmark i mange årtier, især som pressetørrede Junckers gulve.  Som massivt plankegulv er den ikke ideel, fordi bøg slår sig temmelig meget under skiftende fugtighedsforhold. Træsorten skal helst sammenlimes af mindre enheder og er derfor bedst anvendt i lamelparket eller som et færdigt sammenlimet gulv, som den type gulv, Junckers laver.  Vi fører normalt bøg på lager som lamelparket.
 

 
Pitch pine(Pinus palustris) er den gamle betegnelse for ”Longleaf pine”, som er en nordamerikansk fyrretræsart i gruppen ”Southern Yellow Pine (SYP).  Nu til dags importerer vi hovedsagligt såkaldte ”Saps”, dvs sidebrædder (splinttræ), som er knastfri og kan fås i relativt store bredder.  Efter hjemkomst til Europa skal træet eftertørres til ca. 8% inden vi høvler brædderne op til gulve. 
Pitch pine har været en populær træsort til gulve i Danmark i mange år.  Den traditionelle overfladebehandling af et pitchpine gulv er pibeler og sæbespåner.  Træsorten er ikke særligt hård, set i forhold til f.eks. pommersk fyr; men hvis den er behandlet med sæbe, kan man ofte med held fjerne eventuelle stilethælemærker og lignende skader fra Nytårsfesten.

 

 
Pommersk fyr (Pinus sylvestris) er fyrretræ, som vokser på de magre, sandede jorder i det område, som blev kaldt Pommern i gamle dage, altså nordøst for Berlin og et stykke ind i Polen.  Skovene i dette område har stadig en del bestande, hvori indgår gamle træer, af hvilke der fældes enkelte hvert år. Vi køber en del pommersk fyr på roden; fortrinsvis træer som er mere end 130 år gamle for derved at kunne opskære så meget som muligt til  brede brædder, som er de mest efterspurgte, især ved restaurering af ældre ejendomme. Selvom vi udsøger os de bedste rodender, er der en del knaster i brædderne og plankerne; men sådan er dette produkt, og de kan nemt spartles, så gulvet bliver meget smukt.  I pommersk fyr får man et fyrretræsgulv med stor slidstyrke, hvilket man tydeligt kan konstatere ved at se på tætheden i årringene og mærke vægten af træet. Træsorten er væsentlig mere slidstærk end både pitch pine og europæisk douglas gran.
 

 
Douglas gran(Pseudotsuga menziesii)  stammer fra området langs Stillehavet fra Californien i USA til British Columbia i Canada. Den blev indført i Europa i midten af 1800 tallet, og trives godt som skovtræ i såvel Danmark som i Tyskland og Polen. I Danmark kaldes træsorten også for Oregon pine, især i spejlskåret form dvs med opretstående årringe, som man bl.a. ser det i fine gamle Mogens Koch reoler.  Douglas er et stort træ, hvilket giver mulighed for at opskære brædder med såvel stor bredde som længde. Træsorten er velegnet til gulv, og vi lagerfører tillige spejlskårne gulvbrædder i den udstrækning vi kan skaffe egnede varer fra USA.  De spejlskårne brædder har et helt andet udseende end planskårne sidebrædder og er langt mere slidstærke..
 

 
TRÆSORTER TIL TERRASSER

Denya
(Cylicodiscus gabunensis Harms), også kendt under navnene Okan og afrikansk greenheart, er en ekstremt hård træsort, som er i varighedsklasse 1, og som hovedsagligt anvendes til formål, der stiller særlige krav til slidstyrke, holdbarhed og modstandsdygtighed mod råd og insektangreb. Denya er ligeledes den foretrukne træsort til hestebokse, da dyrene ikke bryder sig om at sætte tænderne i denne. Voksested: Vestafrika. 
 
Denya har en gulbrun til rødlig farve med tunger af grønt i den kraftige åretegning, som er en af træsortens fortrin frem for mere strukturløse træsorter. Da den samtidig hører til blandt de hårdeste af de træsorter, der anvendes til træterrasser, er den efterspurgt til netop dette formål samt til havne og brokonstruktioner. 
 
Da den er meget tung, hård, stærk og levende, stilles der særlige krav til underkonstruktionen ved anlæg af terrasser i denya.  Strøerne skal være af hårdttræ, og strøafstanden må ikke overstige 50 cm.  De syrefri skruer skal være minimum 4,8 x 75 mm, og der skal 2 af disse i hver strø, når bræddedimensionen er 21 x 145 mm, hvilket er den dimension, vi fører på lager i denya

 
Bilinga (Nauclea diderrichii De Wild), også kendt under navnet Opepe, er en anden træsort, som bruges meget til træterrasser - især i Tyskland. Også denne træsort er i varighedsklasse 1, og den er mere dimensionsstabil end flere af de øvrige terrassetræsorter. Voksested: Vestafrika. 
 
Farven på nyhøvlet bilinga er gul, men den blegner til gylden efter en sæson med lyspåvirkning. Da bilinga ikke er så tung som f.eks. denya anvendes den også til beklædning af ydervægge, naturligvis med en anden profil end terrassebrædderne.

 

 
Red Balau (Shorea künstleri). Træsorten tilhører en gruppe på 5 arter, som alle ofte kaldes Bangkirai, især hvis træet kommer fra  Indonesien.. Vor erfaring er, at den bedste bangkirai er  Red Balau fra Malaysia. Den er meget slidstærk og modstandsdygtig overfor råd, og den er forholdsvis nem at arbejde med (savning og boring). Farven er rødbrun og årestrukturen er afdæmpet.  Gennem årene har vi importeret mange containere af denne træsort, og især i Tyskland er den blandt de foretrukne hårdttræssorter til terrasser.
 

 
Ipe (Handroanthus spp), sommetider solgt under navnet Lapacho, er den mest kendte af de varige hårdttræssorter, som anvendes til træterrasser. Voksested: Brasilien.  Ipe er den mest dimensionsstabile af de hårde sydamerikanske træsorter, og i hårdhed overgås den kun af greenheart og denya.  Farven er rødbrun.  Årestrukturen er afdæmpet, men det gælder for denne som for de øvrige træsorter, der anvendes til terrasser, at de alle bleges og gråner efter en sæson eller to, så de alle kommer til at se næsten ens ud, hvis de ikke er overdækket. 
Ipe er den dyreste af de varige hårdttræssorter til terrasser, lige bortset fra teak, der er mindst dobbelt så dyr; men det er ikke indlysende klart, hvorfor ipe kan opnå en væsentlig højere pris i markedet end de bedste af de konkurrerende terrassetræsorter.  

 

 
Jatoba (Hymenaea courbaril). Denne brasilianske træsort er meget populær  til såvel indendørs som udendørs brug. Det er en varig træsort, som er forholdsvis rolig.  Farven er rødbrun med en let åretegning.  Vi fører normalt denne træsort som terrassebrædder. Kvalitets- og prismæssigt ligner den rød balau, og de er nogenlunde lige hårde.  Afgørende for valget er hovedsagligt længdespecifikation og dimension på lagervarerne.
 

 

© Copyright 2017 | Hørmarken 7 | 3520 Farum | Tlf: 45560010 | info@danoutlet.dk |  Powered by: Webex ApS  | webuser_187656 i Farum, Sjælland, DK på Houzz

Ring 45 56 00 10